Hvad er ergoterapi?

Ergoterapeuter er eksperter i rehabilitering, når det drejer sig om aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Fagets kerne

Behandling og rehabilitering til aktivitet, gennem aktivitet

Ergoterapeuten støtter mennesker i at genvinde mest mulig selvstændighed og deltagelse i hverdagen.

Når vi mennesker rammes af sygdom, skade eller traumer, kan helt almindelige hverdagsaktiviteter pludselig blive svære at udføre. Og pludselig er man afhængig af pårørende og hjemmehjælp. Men hvad hvis man brænder for at udføre aktiviteten selv?

Her hjælper ergoterapeuten med at genoptræne funktioner, finde nye måder at udføre aktiviteter på og tilpasse omgivelserne, så hverdagen igen kan fungere bedst muligt for den enkelte. Kan vi ikke nå klientens ønskede aktivitetsmål, kan ergoterapeuten hjælpe med at finde nye måder at udføre den ønskede aktivitet på.

Fra klinikken

Sådan kan det se ud i praksis

Syv eksempler på, hvad en ergoterapeut konkret arbejder med.
Ergoterapi i eget hjem – Københavns Mobile Ergoterapi

Genoptræning

Af bevægeligheden i skulder, arm og hånd for igen at kunne tilberede et måltid — eller af ansigts-, mund- og svælgmuskulatur for at kunne spise og drikke sikkert igen.

Ergoterapi i eget hjem – Københavns Mobile Ergoterapi

Træning

Af en bestemt aktivitet gennem forskellige strategier og mange gentagelser, indtil personen lykkes. For eksempel forflytninger som at komme ind og ud af sengen eller påklædning siddende på en stol.

Ergoterapi i eget hjem – Københavns Mobile Ergoterapi

Udvikling

Af nye strategier til at udføre en aktivitet, for eksempel madlavning.

Ergoterapeuten arbejder også med

”Ergoterapi er behandling og rehabilitering der skal føre til aktivitet, gennem aktivitet. Vores overordnede mål er at sikre, forbedre eller udvikle vores klienters daglige aktiviteter.”

Ergoterapeut Jytte Tjørnov, 1987 — min tidligere studielærer
Et ønske for faget

Ergoterapi bør være lettere at få adgang til

Nogle forsikringsselskaber er begyndt at dække ergoterapi, hvilket er godt. Man kan dog endnu ikke få vederlagsfri ergoterapi, men jeg håber, at der en dag kan henvises til ergoterapi via egen læge. Jeg håber en dag, at andre end ergoterapeuter kan sige ”hey, du skal da vist have ergoterapi”.

Du kan også se videoen om grundfortællingen fra Ergoterapeutforeningen på Vimeo.

Jeg og mit team glæder os til at hjælpe dig.

Med venlig hilsen

Nilo — den fag-stolte ergoterapeut

Autoriseret ergoterapeut specialiseret i neurologi og dysfagi

Coach til personer med ADHD og ASF

VISO-specialist inden for hjerneskade og demens

Skal vi tage en snak om din situation?

Ring og hør, hvad et ergoterapeutisk forløb kan gøre for dig eller din pårørende.