ADHD og autisme

Ergoterapi til voksne med ADHD, ADD eller autisme – i dit eget hjem og din egen hverdag.

Voksne med ADHD, ADD og autisme

Ergoterapi til voksne med ADHD, ADD eller autisme

ADHD, ADD og autisme kan påvirke mange forskellige områder af hverdagen. Måske har du svært ved at skabe struktur, huske aftaler, afslutte opgaver eller bevare overblikket. Du kan også opleve udfordringer med koncentration, sanseindtryk, energiforvaltning, sociale situationer eller kravene på dit arbejde eller studie.

Nogle mennesker får først en diagnose som voksne. Måske er du blevet opmærksom på dine egne udfordringer, efter at dit barn eller et andet familiemedlem er blevet udredt. En diagnose kan give en forklaring, men der kan fortsat være behov for støtte til at få hverdagen til at fungere.

Helhedsorienteret tilgang

Hvordan kan ergoterapi hjælpe?

Som ergoterapeuter har vi en helhedsorienteret tilgang. Vi undersøger sammenhængen mellem dig, dine daglige aktiviteter og de fysiske og sociale omgivelser, du færdes i.

Vi ser blandt andet nærmere på:

Oplæg om ADHD – når rammerne er der, rykker mennesker med ADHD

Vi går ned i aktiviteternes enkelte dele for at finde ud af, hvor udfordringerne opstår, og hvad der konkret kan ændres.

Små ændringer i omgivelserne kan eksempelvis gøre det lettere at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden under undervisning eller arbejde. Nye strategier og hjælpemidler kan støtte dig i at huske aftaler, prioritere opgaver og skabe en mere overskuelig hverdag.

Vægtmanchetter og sansestimulerende hjælpemidler til regulering af uro og energi
Sanser og energi

Ro, pauser og overskud i hverdagen

Hvis du bliver belastet af mange krav eller sanseindtryk, kan vi arbejde med at identificere dine behov og finde aktiviteter, pauser og strategier, som hjælper dig med at regulere dit energiniveau og finde mere ro.

Vores tilbud

Hverdagen tilpasset dig og din energi

Hos Københavns Mobile Ergoterapi hjælper vi dig med at tilpasse hverdagen, så du får bedre mulighed for at bruge din energi på det, der er vigtigt og meningsfuldt for dig.

Et forløb tager udgangspunkt i spørgsmål som:

Undersøgelse

En grundig ergoterapeutisk undersøgelse

Vi tilbyder en grundig ergoterapeutisk undersøgelse, hvor vi sammen afdækker de forhold, der belaster din hverdag. Når det er relevant, observerer og afprøver vi de aktiviteter, du har svært ved.

På den baggrund finder vi frem til, hvad der kan ændres her og nu, og hvad der kræver støtte eller træning over tid.

Det kan eksempelvis være:

Vejledning og samtaler

Ergoterapeutisk vejledning og støttende samtaler

Vi tilbyder støttende samtaler med udgangspunkt i dine hverdagsaktiviteter. Her kan du blive mere bevidst om, hvilke situationer der udløser bestemte tanker, følelser og kropslige reaktioner.

Det kan eksempelvis være uro, angst, kvalme, panik, lav stemmeføring eller anspændthed. Sammen undersøger vi, hvilke rutiner, handlinger og ændringer der kan skabe mere ro, trivsel og overskud i din hverdag.

Målet er ikke, at du skal være en anden, men at du får større forståelse for dine behov og bedre mulighed for at indrette dit liv på en måde, der passer til dig.

Indhold i forløbet

Et ergoterapeutisk forløb kan indeholde

Indholdet sammensættes ud fra dine mål, din hverdag og det, du gerne vil kunne.

Når det er relevant og sker efter aftale med dig, samarbejder vi gerne med din egen læge, hospitalet, diætister og andre fagpersoner.

Et godt tværfagligt samarbejde kan bidrage til, at du får en mere overskuelig og meningsfuld hverdag med større trivsel og mere overskud.

Ugeskema med struktur og planlægning af hverdagens aktiviteter

Har du brug for ergoterapi til ADHD, ADD eller autisme?

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med at få hverdagen til at fungere.